Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Fremtidens fødevareproduktion – Forsyningssikkerhed i en verden i forandring 2022

16. november 2022 Hele dagen

Ved årets store fødevarekonference vil du få indsigt i nye trends og teknologiske muligheder, som kan være med til at sikre forsyning af råvarer og fødevarer i en verden i forandring.

Vi zoomer ind på teknologiske løsninger i omstillingen til en mere bæredygtig fødevareproduktion, samt drøfter hvordan vi kan opnå klimagevinster i hele værdikæden.  

Om formiddagen er der inspirationsoplæg fra virksomheder og videns institutioner der giver deres bud på en del af løsningen. Lad dig inspirere af:

Easis’ CEO, Thomas Møberg Nielsen, som kommer og fortæller om, hvordan de fastholder innovationskraften for at styre virksomheden gennem udefrakommende kriser, så der fortsat kommer nye produkter ud til forbrugerne.

BKI Foods’ Indkøbschef, Casper Lodberg Rasmussen der vil gøre dig klogere på, hvordan BKI Foods anvender data til at prædiktere slutprodukters egenskaber – noget de netop har vundet Danish AI Award for, der uddeles af Industriens Fond.  

Glacialis’ grundlægger og klimaformidler, Lis Allaart, giver et oplæg om klimaforandringer, hvordan kloden påvirkes af vores indblanding, og mulige udfordringer ift. fx forsyningssikkerhed. Lis er uddannet glacialgeolog og har forsket i Arktis og klima siden 2013.

Ivan Noes, direktør, Dava Foods, fortæller om motivationen for og processen med at udvikle det plantebaserede æggeerstatningsprodukt, ‘No egg’.

Om eftermiddagen slår Teknologisk Institut dørene op og inviterer dig indenfor i vores faciliteter i Aarhus, hvor du kan:

  • Få en rundvisning i vores test- og demonstrationsfaciliteter (bla. 3D print i metal og plast, udviklings laboratorier og forbrugetest mm.)
  • Besøge Fødevaremessen, og få en snak med eksperterne bag de nye løsninger
  • Få hurtigt indblik i de on-going udviklingsaktiviteter med TI-talks
  • Udbygge dit netværk
Aarhus C, 8000