FÆRM
“FÆRM er ikke et alternativ, det er den nye original.” – Andrea Donau, CEO, FÆRM
FÆRM specialiserer sig i plantebaseret ost lavet på helt almindelige mejerimetoder. FÆRM blev startet ud af kærlighed til ost og med troen på, at der fandtes andre måder at “løse” vegansk ost på end med kokosolie og stivelse. Løsningen lå i FÆRMentering, koagulering og presning af plantemælk. Derfor er FÆRM Original, deres første produkt, lavet på sojamælk, solsikkeolie, eddike, sukker, salt, kulturer og enzymer. Helt rene ingredienser og helt høj næringsværdi. FÆRM Original er økologisk, lavet på soja fra Europa, og kan bruges i alt fra pastaretter til tiramisù til at gøre planter cremede og fyldige. FÆRM Original sparer 80 % af CO2eq i sammenligning med animalsk smøreost, og blev kåret som vinder af Mavens Hule 2025.

