Oh My Celia
Oh My Celia Foods Aps udvikler et smagfuldt og protein-rigt pålæg som vi kalder Umami Strips. Vores secret sauce er myceliefermentering, som skaber en naturlig umami-smag og saftig tekstur. Pålægget er ideelt i sandwich og smørrebrød, som et plantebaseret alternativ til fx spegepølse, roastbeef mm. Vi henvender os i første omgang til foodservice og kantiner, hvor vi gør hverdagen nemmere for køkkenchefen ved at gøre det nemt for dem at leve op til grønne målsætninger uden at gå på kompromis med smag og tekstur.
“Vi tror på at mycelium – svampes rodnet – kommer til at dominere næste generation af plantebaserede produkter. Om 10-15 år kommer køledisken med mycelie-mad til at fylde ligeså meget, og være lige så divers, som mejeri-sektionen er i dag. Oh My Celia! vil bidrage til den udvikling og til at indføre nye varianter af mycelie-mad på markedet – fordi det har en fantastisk tekstur, højt proteinindhold, og er fyldt med naturlig umami-smag”
– Magdalena Dzierzynska, CEO & Co-founder Oh My Celia Foods
