Debat

9. august 2022

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Netop nu genbehandler EU spørgsmålet om EU-finansieret skolemælksstøtte. Derfor er det oplagt, at støtten også inkluderer plantebaserede drikke. Skolemælksstøttens udformning bør revurderes, og det sociale og bæredygtige ansvar løftes.

Et klimamæssigt argument vægter tungt, da man ved den nuværende udformning af støtten ikke imødekommer vores samfunds klimaproblematikker i både symbolsk og praktisk forstand. I FN’s seneste rapport, IPCC, fremhæves det, at et skift til mere bæredygtige og plantebaserede spisevaner er en af de ændringer, der er nødvendige. Hos forbrugeren ligger et ansvar i de produkter og valg, man tager til hverdag, så selvfølgelig skal forældre og børn have mulighed for at vælge plantemælk til i skolen, så de aktivt inkluderes i den grønne omstilling.

Adskillige undersøgelser både internationalt og nationalt viser også, at borgere er indstillede på og villige til at ændre på deres madvaner til grønnere alternativer, og derfor skal vi også løfte det politiske ansvar, som giver rum til denne omstillingsvillighed.

Derudover skal EU anerkende uddannelsesinstitutionernes sociale autoritet og indflydelse. Skolemælken er fast inventar i klasselokalet på landets skoler, og tusindvis af børn benytter sig af denne ordning gennem deres skoletid. Ved muligheden inkluderes mange børn, som af forskellige årsager (for eksempel medicinske, etiske eller smagsmæssige) har fravalgt den animalske skolemælk.

Det skal være en selvfølge at have et valg på baggrund af lige rettigheder, og det skal ligeledes være nemt at vælge klimavenligt allerede som forældre og barn i folkeskolens spisepauser.

Freya Helmersen, kommunikation og presse, Plantebranchen

Medunderskrivere:

Alex C.D. Pichardt, CEO Micro-Greens

Cecilia McAleavey, Director Sustainable Eating & Public Affairs Oatly

Cees Kuypers, CEO Hanegal

Christian Christensen, CEO Dryk

Frederik Roland Sandby, sektratariatsleder i Klimabevægelsen

Henrik Lund, CEO Naturli'

Johanne Jelnes, CEO 4BetterLife

Karsten Nielsen, CEO Food from Denmark

Marie-Louise Boisen Lendal, CEO Tænketanken Frej

Mikkel Præst Bælg, forretningsudvikler

Peter B. Olsen Dragsbæk, seniorrådgiver

Sander Sieuwerts, CEO Brannatura

Thomas Erex, kampagnechef i PlanteVækst

Følg disse emner på mail

Nina Erbs

9. august 2022 - 09:03

Ungerne skal drikke vand.
Mælk er et fantastisk stykke arbejde fabrikeret af arla.
Jeg læste et sted at Danmark er det sted i verden der drikker mest komælk, og samtidig er vi det sted i verden med størst forekomst af knogleskørhed.
Der er masser af kalk i vand og diverse fødevarer, og mine knogler fejler ingenting.

Inge Lehmann

9. august 2022 - 13:33

Nina Erbs der er forskel på de kalkmængder et voksende barn har behov for i forhold til en udvokset voksen.

Prøv så også engang at regne på, hvor mange kg broccoli et barn egentlig skal spise om ugen for at få nok kalk.

Derudover kræver det d-vitamin for at optage kalk fra føden eller vandet.

I Danmark kan vi danne d-vitamin i huden omkring middagstiden i perioden april til oktober. I denne periode er børn og voksne indendørs.

Huden kan ikke danne d-vitamin ved brug af en solfaktor 8 og op. Den laveste faktor til salg er 15.

Under og efter krigen satte man gang i programmer med mælk og levertran til alle børn. Da ikke alle forældre evner eller har råd til, at give deres børn den bedste start i livet. Det gav børnene et påviseligt helbredsløft.

Så hvad tror du nu er den mest sandsynlige grund for knogleskørhed i Danmark kalk eller d-vitamin?

I skoleregi kan man også fange de børn, der ikke har adgang til den bedste start i livet. Dem med forældre med overskud skal nok klare sig.

Plantemælk er opstået som forsøg på, at erstatte egenskaberne fra rigtig mælk til f.eks. kaffe, morgenmad eller sovs. Noget skolebørn ikke har behov for.

Så hvad angår EUs programmer, burde der ikke være plads til plantemælk, da deres næringsværdi svarer til tomme kalorier for børn.

Istedet for kunne man understøtte, som du også foreslår, god og fri adgang til vand som tørstslukker kombineret med mælk, der vitterlig har gode næringsværdier.

Hvis vi vil gøre noget for klimaet, kan vi voksne skære ned på vores forbrug, men ikke på børnenes bekostning. Forbruget skal heller ikke for voksne erstattes med noget unødvendigt forbrug, bare fordi det har et lavere klimaaftryk.

Forøvrigt er der mange steder i Danmark, der ikke har meget kalk i vandet og i Region Hovedstaden er de igang med at fjerne det.

Tina Petersen

9. august 2022 - 16:15

Står tilbage med en følelse af, at jeg lige har læst en veganistisk pamflet i klima-relevant forklædning.

Når man først begynder at pille ved noget så udsat og forvarsløst, som børn i vokseværk, afsløres hensynsløshed og brutalitet, der fortjener ikke mindre end en kold og definitiv afvisning. Også af, hvad virkesomheder/organisationer bag 'medunderskriverne' står for.

Freya Helmersen fra 'Plantebranchen'? Hvad er 'Plantebranchen'? Hjemmesiden er under etableringen, men lidt er der dog at læse om:

"Plantebranchen er Danmarks eneste uafhængige brancheorganisation, som eksklusivt varetager erhvervsinteresserne for producenter og importører af plantebaserede fødevarer. Organisationens arbejdsindsatser tager udgangspunkt i vores tredelte værdisæt: · Indflydelse, · Markedsudvikling, · Fællesskab"

'Indflydelse' - på hvem, på hvad, hvorfor?
'Markedsudvikling' - for hvad, for hvem?
'Fællesskab' - med hvem, hvorfor?

Fingrene væk fra børnenes OG teenageres kost!

Eva Schwanenflügel

9. august 2022 - 17:26

@ Inge Lehman

Bare for nysgerrighedens skyld, hvad mener du om vitamintilskud i form af piller?

Poul Hansen

9. august 2022 - 22:46

Der er ingen grund til at skolerne serverer mælk.
Det er naturligt for mennesker, efter de er vænnet fra, at stille deres næringsbehov uden brug af mælk , men i stedet ved vegetabilske madvarer og, hvis man vil, kød, æg o.a.
De forældre der har vænnet deres børn til at drikke (meget) mælk, kan give deres børn mælk med i skole.
De andre børn har ikke opbygget (samme) behov/vane for mælk.

Men hvis der skal sælges mælk i skolen, er det da kun rimeligt der også sælges et plantebaseret alternativ og til en tilsvarende pris.

Inge Lehmann

10. august 2022 - 18:38

Eva Schwanenflügel generelt er jeg imod, medmindre det af lægelige grunde er nødvendigt.

Uddannede diætister siger, at den bedste måde at få næringsstoffer på, er fra en varieret kost og ikke fra tabletter. Der er færrest bivirkninger og vekselvirkninger.

F.eks. øger man også risikoen for forgiftninger og fejldoseringer. Derudover vil det igen være de ressourcestærke forældre, der husker at give og sørge for tilskud på de rigtige tidspunkter.

I USA hvor man tilsætter d-vitamin til mælken har der været forgiftninger pga forkert dosis. I Danmark er det sket med dråber til spædbørn.

Vekselvirkninger kan f.eks. være den transporter, der fører kalk over tarmen. Den transporterer også magnesium men foretrækker kalk. Det giver lige netop problemer når man spiser kosttilskud koncentreret.

Det kan også give fordøjelsesproblemer.
Som eksempel kan nævnes, at forsøg med astronauter også viste, at vitaminer, mineraler og næringsstoffer i deres rene form ikke fungerer. Nu bruger man så den såkaldte første astronautkost i f.eks. allergibehandlingen.

Hvad angår enkelttilskud med kalk eller d-vitamin er der undersøgelser, der også viser øget dødelighed ved indtagelse.
Der er ikke entydigt gavnligt, at tage disse tilskud, når man ikke kender sin personlige status.

At lave befolkningsundersøgelser kræver tid, penge, store forsøgsgrupper og veldefinerede og bredt anerkendte målkruterier.

Det vil være svært at få finansiering i den størrelsesorden der kræves og oveni kunne argumentere for, at det er nødvendigt af den grund at eksperimentere med børn.

Mælk f.eks. indeholder mange gavnlige stoffer ud over kalk bl.a. b12 som man ikke kan få fra planter. Det er en god kilde især hvis man ikke får eller har råd til kød.

Så mælk er en værdifuld kilde for voksende børn, som man allerede har gavnlige erfaringer med fra flere lande. Selv kineserne anbefaler det, trods det at de er laktoseintolerance.

Inge Lehmann

10. august 2022 - 18:56

Poul Hansen den evolutionere evne til at drikke mælk i voksenalderen er opstået 5 gange i menneskers udvikling.

I de befolkningsgrupper, hvor evnen mistes sker det i forskellige aldre. Nogen kan amme helt op til 12 års alderen.

Nyere forskning har vist, at selv i stenalderen, hvor voksne ikke havde udviklet evnen til at klare laktose, drak de mælk.

Så at drikke mælk er lige så naturligt for mennesker som ikke at drikke.

Når man læser bagpå hvad plantedrik primært indeholder er det mest fedt, salt, emulgator og sukker.

Vi har af forskellige grunde en fedmeepidemi.

Så nej vi skal ikke lære børnene, at slukke tørsten i tomme kalorier.

Grunden til, at vi overhovedet begyndte med mælk var, fordi det er og var en billig og nem måde at nå ikke så heldige børn.

Så alternativet er ikke plantemælk.

Et fuldgyldigt men dyrere alternativ ville være en ægte sund madordning, hvor man ikke kun nøjes med mælk, for hele undervisningssektoren.

Det resulterer i at børn er bedre modtagelig for undervisning, roligere og det udligner forældreevnerne.

Men det koster kassen.

Eva Schwanenflügel

10. august 2022 - 20:27

@ Inge Lehman

Det koster kassen umiddelbart, men staten er heldigvis ikke en privat husholdning, selvom mange medier og politikere insisterer på at udlægge den således.

Den langsigtede planlægning er dog i hænderne på Finansministeriet, og deres regnemodeller er nyliberalistiske.

Der er ingen tvivl om, at madordning i børnehaven og skolen ville bevirke sundere ernæring, og dermed bedre indlæring.
Sikkert også mindre stress hos fattige forældre, hvilket igen ville forbedre familielivet til gavn for alle i samfundet.

Mælk er bare bedre ernæringsmæssigt, plantemælk er til kaffen.

Poul Hansen

11. august 2022 - 14:38

Inge Lehmann :

"Så at drikke mælk er lige så naturligt for mennesker som ikke at drikke."

Det kan man måske sige, men det skal ikke ses som en nødvendighed at drikke mælk.

Vi kan også sammenligne med de andre primater. Nogle af dem supplere planteføden med kød, men så vidt jeg ved drikker ingen af dem mælk efter den allerførste tid.

Men hvad er naturligt for mennesker - mennesket har vel for længst fjernet sig så meget fra naturen eller gjort sig uafhængig af den (overlevelsesmæssigt) at det de gør ikke er naturligt og måske er det heller ikke naturligt at drikke mælk.

"Når man læser bagpå hvad plantedrik primært indeholder er det mest fedt, salt, emulgator og sukker.

Vi har af forskellige grunde en fedmeepidemi.

Så nej vi skal ikke lære børnene, at slukke tørsten i tomme kalorier."

Ved ikke om du hentyder til sødede kakao plantedrikke. De indeholder vel ikke flere kalorier end tilsvarende drikke baseret på mælk.

Mælken behøver heller ikke blive erstattet én til én volumenmæssigt af mælkelignende plantedrikke, for folk der ikke drikker mælk. Måske er det heller ikke nødvendigt i skolen, bare der er adgang til noget andet fx. saft/juice eller sodavand (som ikke vare bare består af vand og sukker).

"
Grunden til, at vi overhovedet begyndte med mælk var, fordi det er og var en billig og nem måde at nå ikke så heldige børn.
"

Ved det ikke, har hørt det hang sammen med der opstod et overskud af mælk. Og så har det jo rigtig nok sikkert været en billig måde at give dem et eller andet -som erstatning for hvad - brød? frugt? Grøntsager? De ting er lige så nemme for skolerne at give børnene som mælk. Og bedre, og nok også lækrere for børnene, hvis det er det de mangler.
Eller måske troede man bare børnene manglede mælk.

Inge Lehmann

12. august 2022 - 11:23

Poul Hansen erfaringen med mælk er især lavet under krigen i UK.
Det at man indførte rationering, der gjaldt alle, samt lavede aktiv fordeling af mad med direkte allokering af mælk til børn og gravide til dem, der normalt ikke havde råd, førte til et markant forbedret helbred i denne gruppe.

Denne erfaring blev efterprøvet i andre lande. Det var grunden til man indførte det, pga den store effekt af et enkelt tiltag, ikke pga mælkeoverskud.

En af grundene til man indførte landbrugsstøtte i EU, var for at få et mere sikkert fødevaregrundlag ud fra erfaringerne fra krigene. At det så har ført til et stort fødevareoverskud med tilhørende miljøproblemer er en helt anden problemstilling.

Som jeg har nævnt, er der andre værdifulde næringsstoffer i mælk, som ikke bare kan erstattes af vegetabilske madvarer.

EUs støtteprogram er heller ikke for, at børnene skal slukke deres tørst i mælk. Jeg husker fra min barndom, at det var et bæger man fik.

Det er et program, der bygger på de gode erfaringer med mælks fordele for børn. Et program hvor man kan nå hovedparten af alle børn og især de ikke så heldige børn, for ikke så mange penge. Et program som der er støtte til fra poltikere, der normalt er nærige med penge til den gruppe børn.
Et program der også giver støtte til lande i EU med ikke så mange penge, til deres større andel af fattige børn.

Igen vi taler om børn her og ikke voksne, hvor der ville være andre kriterier.

Voksne kan tage aktiv valg og har andre næringsbehov en børn. Det er ikke en god idé, at bruge støttekroner til et underlødigt alternativ med tomme kalorier. Børn skal ikke lære, at indtage tomme kalorier fra autoritetsinstitutioner med støttekroner.

Alle foreslåede alternativer opfylder ikke de næringsfordele i en pakke som mælk gør. Der er ikke grundlag, for at støtte andet i EUregi.

Inge Lehmann

12. august 2022 - 11:45

Poul Hansen jeg kan fra dit indlæg se, at jeg skal forklare udtrykket tomme kalorier.

Det er et udtryk, som diætister bruger, når en madvare primært eller kun indeholder næring uden det, der følger med hele "uforbearbejdede" madvarer.

En sodavand f.eks. er en typisk tom kalorie. Den indeholder kun sukker, vand og aromastoffer.
Den indeholder værken vitaminer, mineraler, fiberstoffer eller prebiotiske stoffer.

Man kan på kort tid ved at indtage sodavand indtage sit daglige kaloriebehov.

Vitaminer og mineraler optages bedst når de er naturligt indpakket i madvarer.

Selv om frugter indeholder sukker anbefales de, mens juice indtaget skal begrænses. I juice er mange af de gavnlige fibre fjernet og sukkeret for overvægt per enhed.

Det er ikke kakaoen, der er problemet i drikkene.

Plantedrikkene er derfor typisk tomme kalorier pga sammensætningen af netop fedt, vand og sukker. Det reddes ikke af tilsætning af vitaminer, som man også erfarede med de første forsøg med astronautkost. Det er den samlede pakke, der er nødvendigt for glade og sunde tarme.

Mælkeerstatningerne kan være en hjælp i begrænsede mængder med vitaminer, samt mineraler, for voksne og børn med mælkeallergi. For andre voksne kan det også være en erstatning.
Men fordi de ernæringsmæssig er tomme kalorier, skal de bruges med måde.

Som en der er tvunget til, at finde erstatninger og er glad for veganere, må jeg sige smagen for de fleste produkter ikke er noget, at råbe hurra for. Jeg har heller ikke fundet en fuldgyldig erstatning for fløde endnu.

Poul Hansen

13. august 2022 - 18:11

Inge Lehmann-
Jeg kan godt set at hvis der tilsættes rent fedt eller sukker, kan der blive for få af andre stoffer i forhold til mængden af kalorier. Ved nu ikke om det kan bruges til at sige at mælk er sundere end de plantebaserede alternativer. Mælk er sammensat til at stille næringsbehovet hos spædbørn/-kalve. Og plantedrikkene indeholder andet end fedt og sukker.

Er enig i at indtaget af fede og sukkerrige fødevarer kan tage overhånd, men det gørdet ikke ved at en skoleelev på en dag med flere timer efter frokostpausen, køber en ekstra saft eller måske sodavand.

Selv stoppede jeg for nyligt med at indtage mælkeprodukter, fordi det er det jeg kan stå inde for og har det bedst med. Nu er jeg også stort set holdt op med at bruge plantedrikkene, og det fungerer fint. Jeg tror at hvis man ikke indtager mælkeprodukter, har kroppen nemmere ved at udnytte de andre fødevarer.

Hvis det er D vitamin du hentyder til med de andre nyttige stoffer (udover calcium) i mælk, findes det i kød og dannes også ved sollys, også indirekte sollys.
Og mon ikke kroppen vænner sig til at lagre større mængder D-vitamin om sommeren og udnytte det godt, hvis den ikke modtager det i store mængder gennem føden.

Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?

Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »

Aktuelle bøger fra Information