Det vil give nul mening at skære i Plantefonden, hvis Danmark skal have en reel grøn omstilling.

Det mener en overrasket Frederik Madsen, sekretariatschef hos Plantebranchen, der organiserer mere end 80 danske producenter af plantebaserede proteinalternativer, om ét af de forslag, der netop er landet på regeringens bord.

”Det virker ikke gennemtænkt,” siger han.

En gruppe af eksperter har fået til opgave at nytænke erhvervsstøtten i sin helhed i et langsigtet perspektiv, og gruppens rapport er nu landet. Plantefonden er blot en af 58 støtteordninger, som gruppen anbefaler at sanere helt eller delvist. De ser for sig et provenue på 2,3 mia. kr. i indtægter til staten, hvis regeringen følger anbefalingen.

Plantefonden er en væsentlig del af den ellers stort anlagte Handlingsplan for plantebaserede fødevarer, som regeringen sammenfattede i oktober 2023.

”Plantefonden er efter vores opfattelse i forvejen for lille. Hvis Danmark skal have en reel grøn omstilling til plantebaserede fødevarer, så har forskere anslået, at der skal bruges 3 mia. om året i lang tid, fordi det handler om at ændre folks spisevaner. I forvejen er den for lille i forhold til den opgave, den skal løfte,” siger sekretariatschef hos Plantebranchen.

Misforstået grundpræmis

Hvis forslaget bliver til politik, vil midlerne i fonden blive skåret fra 89 mio. kr. om året til 47 mio. kr. om året. Det vil man, fordi Plantefonden karakteriseres som branchestøtte, og derved vurderes ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, hvor støtten ikke kommer ind igen i tilstrækkelig grad, men i stedet er forbundet med et tab, som det ser ud nu. 

Ekspertgruppen har også vurderet Plantefonden ud fra et klimaperspektiv, men fundet tvivl om, hvorvidt klimaeffekten er god nok.

Men ekspertgruppen har fået fondens formål og derved grundlaget for konklusionen galt i halsen, mener Frederik Madsen:

”Ekspertgruppen opfatter Plantefonden som en brancheordning, men fondens formål er, at ændre danskernes kostvaner, altså omstille fødevareindtag og dermed produktion. Den har først og fremmest klima- og biodiversitetsformål. De skyder ved siden af. Jeg har aldrig set den som en brancheordning. Kigger du på, hvem der har fået tilskud, på den første runde, er det primært NGO’er frem for virksomheder.”

Samme holdning til grundpræmissen for at skære i støtten har Dansk Vegetarisk Forening, som allerede har været ude og kalde måden at regne på for ”helt på månen,” som generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl skrev i en kommentar til FødevareWatch.

Hos tænketanken Frej, der arbejder for et mere bæredygtigt fødevaresystem, og hvis direktør også er udpeget som formand for selve Fonden for Plantebaserede Fødevarer, deler man også opfattelsen, at ekspertgruppen ikke har forstået formålet med fonden.

”Det er rigtigt, at fonden klimamæssigt ikke giver nogen kortsigtet stærk gevinst, hvis man kun kigger på det nationale klimamål. Men i et større perspektiv påvirker det meget. Økonomisk kan man ikke se de politiske forandringer, det kan medføre, hvis markedet forandrer sig, som hensigten er. Alle de variable kan du ikke få ind i sådan en udregning,” siger direktør Marie-Louise Boisen Lendal.

Både Tænketanken Frej og Plantebranchen peger også på den ekstra effekt af Plantefonden og den officielle Handlingsplan for plantebaserede fødevarer i sin helhed:

”Det er blevet et kæmpe signal for Danmark internationalt, som viser, vi er et foregangsland, og som har gjort, vi faktisk har fået større opmærksomhed, end vi egentlig fortjener, fordi så stor er fonden ikke,” siger Frederik Madsen.

”Det går også imod det, politikerne gerne ser, og branchen arbejder på. Internationalt har man haft meget fokus på Danmark som foregangsland på omstilling af fødevaresystemet. Den støtte må ikke vakle,” lyder det fra Fondens egen formand, Marie-Louise Boisen Lendal.

Regner med at det bliver i skrivebordsskuffen

Hun siger i samme omgang, at hun ikke er imod en opstramning på området for erhvervsstøtte. Rapporten er lavet af eksperter, hvis opdrag det er at forenkle og spare.

”Og det er jo meget fint, men de har ikke øje for, hvad den store udfordring er,” siger hun og fortsætter:

”Der er brug for et offentligt-privat samarbejde for at skabe den her nye sektor, der er essentiel for at lave løsninger, vi kan eksportere ud af landet og sænke ikke kun vores, men også omverdenens CO2-aftryk fra fødevaresystemet. Så jeg håber og regner heller ikke med, at det har nogen gang på jord.”

Seneste nyt om Plantefonden før ekspertudvalgets anbefalinger var, at fødevareminister Jacob Jensen (V) ville kigge på, om der kunne tilføres ekstra midler til den.

”Hvis der er behov for flere penge til Plantefonden, må vi finde finansiering til det,” sagde Jacob Jensen til Altinget slut oktober 2023.

FødevareWatch har forsøgt at få en kommentar fra fødevareministeren om anbefalingen om at skære i Plantefonden. Men sagen ligger hos Erhvervsministeriet, oplyser ministeriets pressetjeneste, og derfor vil Fødevareministeren ikke kommentere på sagen i denne omgang. 

Hos Erhvervsministeriet oplyser de, at det er for tidligt at få kommentarer på konkrete dele af rapporten.

Det dulmer dog ikke bekymringerne hos Tænketanken Frej:

”Jeg er altid bekymret, når der kommer sådan noget, for det kan starte en debat, som går den forkerte vej uden de vigtige nuancer, men det vi må, som arbejder for området, inkludere de økonomer mere i, hvilke perspektiver både økonomisk og klimamæssigt, som de måske ikke har øje for,” siger Marie-Louise Boisen Lendal, der dog ikke tror på, det bliver til egentlig politik. 

Samme forhåbning har Plantebranchen.

”Plantefonden har bred politisk opbakning. Det var kun alternativet, der ikke var med i aftalen bag, Aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug, så jeg tror ikke, man vil lægge den ned,” siger Frederik Madsen.