Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Bloom: festival om natur og videnskab

26. maj 2023 28. maj 2023

Bloom er en platform for formidling af videnskab og natur, der hvert år springer ud som en festival i Søndermarken, en festival i Odsherred og året rundt udgiver videoer, podcasts og essays online.

TALKS
Hvordan ville verden se ud, hvis mennesket forsvandt? Hvordan er det at være en plante? Kan man dyrke organer i en petriskål? Hvordan skaber vi plads til naturen? Bloom byder på talks, debatter og samtaler om den nyeste forskning, de største spørgsmål og historiens mest banebrydende teorier.

WALKS
Man tænker bedst, når man går. Tag med på guidede ture ud i Søndermarken og gå i de historiske fodspor på store tænkere som Ørsted og Bohr eller bliv klogere på naturen ved at udforske Søndermarkens træer eller tage på flagermusjagt.

MUSIK, LITTERATUR & KUNST
På Bloom krydsbefrugtes naturvidenskaben med kunst, litteratur og musik, hvis sanselige og kropslige indvirkning sætter lyd til de dele af livet, hvor det talte ord ikke altid slår til. Festivalen præsenterer både værker, som går i dialog med videnskaben, samtaler mellem forskere og kunstnere og forfattere, og åndehuller med musik.

FOOD
På Bloom mødes teoretiske og praktiske perspektiver om fødevarer og natur. Fra samtaler om regenerativt landbrug, fermentering eller terroir til festivalpladsens stærke madoplevelser og barer.

Pile Allé 55
Frederiksberg, 2000