- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Netværksmøde og seminar om økologisk plantebaseret eksport
3. oktober 2022 @ 13:00 – 17:00
Eksporten er afgørende, hvis de økologiske plantebaserede fødevarer for alvor skal op i skala.
Til det næste netværksmøde, som foregår på Agro Food Park i Aarhus, sætter vi fokus på økologisk plantebaseret eksport – med helt friske data fra en større forbrugerundersøgelse blandt fleksitarer, vegetarer og veganere i Holland, Tyskland, Frankrig og Portugal. Desuden vil Plantebranchen holde et oplæg om de plantebaserede virksomheders eksportambitioner.
I direkte forlængelse af netværksmødet afholdes et seminar, hvor Økologisk Landsforening går yderligere i dybden med potentialet og Regeringens eksporthandlingsplan for fødevareklyngen også præsenteres. Der vil være særligt fokus på virksomheder, som enten allerede eksporterer eller planlægger at eksportere, men alle er velkomne.
Tilmelding senest fredag 30. september kl. 12.