Hvem har et kærlighedsforhold til nitrat? De starter på B og slutter på Ælgfrugter. Og vi skal lære dem bedre at kende

Bælgfrugter findes i mange forskellige størrelser og farver. Hvordan får vi flere til at spise bælgfrugter? Det forsøger vi at besvare sammen med gæsterne til en fællesspisning i det jyske. Fyld tallerkenen, bælgfrugten er kommet for at blive!

Bælgfrugter på tallerkenen i Silkeborgs breddegrader

Plantebranchen er landet lige akkurat midt på Outdoor Festival ved Lunden i Silkeborg, og foruden solskinsvejr, bållugt, familier og genspejlning i den blanke sø, som er bagtæppet langs hele festivalens herlighed, så er det nu engang bælgfrugten, vi er kommet for at holde med selskab sammen med de øvrige gæster. Tag din bedste kompagnon under armen, find en plads, grib en tallerken og lad der blive øst op af bønnecassoulet! Nu er der nemlig bælgfrugter på menuen – og nej, vi vidste heller ikke lige, hvad cassoulet var for en størrelse, men vores gode kok har tryllet i køkkenet, og ham stoler vi trygt på. Det gjorde gæsterne heldigvis også!

Denne artikel er en del af Plantebranchens projekt spisplantersammen.dk og med udgangspunkt i denne fællesspisning undersøger vi bælgfrugten og dens plads i verden.

Hvad er bælgfrugter? Hvordan skal de tilberedes, hvorfor skal vi spise dem? Og er det overhovedet muligt at få danskerne til at elske dem, så de kan udbredes (endnu) mere?

Spørger du ud i salen, så er danskernes første minder med bælgfrugter en lidt blandet landhandel. Positive som negative oplevelser hører vi om, men også konteksten varierer; der er lidt for enhver smag! For nogle er det en omgang english breakfast, andre hummus, og nogle kan huske særlige sommerminder fra barndommen, hvor friske, søde ærter hos naboen har budt sig til. Poetisk nok indkapsler disse svar faktisk omfanget og mulighederne med bælgfrugter, nemlig at listen er lang og der findes ikke grænser for, hvad du kan anvende dem til.

Bælgfrugt – a’hva for en frugt?

Skulle man tro – og dog. Der er ikke meget frugt over bælgfrugtfamilien, i det format som danskerne typisk kender en frugt, men hvad det så er, har vi heldigvis en ekspert på linjen til at gøre os lidt klogere på – den proteinpakkede ærtelignende spise er nemlig meget alsidig og derfor oplagt at udforske kulinarisk. Mikkel Præst fra Bælg gæster os til fællesspisningen og fortæller:

“Dyrkning af bælgfrugter er en smart idé for vores landbrugsproduktion i Danmark.

Spis gerne videre, imens I lytter. Læg mærke til bønnernes farver og former, deres forskellighed i retten.

Rikke hornbæk mikuta, projektmedarbjeder, plantebranchen

Vi startede med at spise bælgfrugter i 1400-tallet i Danmark – det var nemt at plante i jorden og vokser ligeledes nemt. Bælgfrugten har en særlig evne til at binde nitritter fra luften og ned i sit rodnet i jorden. I den danske muld findes mange bakterier, og bakterierne har et kærligshedsforhold til nitritterne, og så laver de små knolde på bælgfrugten. Her sker hele gødningsprocessen, og det bliver derfor ikke vasket af og siver ned i vores grundvand, som er en problematik man kender fra andet landbrug. Bælgfrugten er selvgødende. I 2-3 såninger bagefter behøver man heller ikke gøde, ligegyldig hvad man så sår bagefter. Bælgfrugten er ret taknemmelig! Pesticider er heller ikke nødvendigt, da bælgfrugten kan vokse sammen med ukrudt.“

En bøn til bælgfrugterne; hvordan knækker vi koden?

For lige at tage temperaturen hos de fremmødte gæster, spørger Rikke fra Plantebranchen om de ved, hvad en bælgfrugt er – alle gæster har nemlig fået tildelt både et orange og et grønt kartonkort, så vi hurtigt kan afstemme simple ja/nej spørgsmål blandt forsamlingen.

Størstedelen svarer med grønt kort, at de godt ved, hvad bælgfrugter er – en enkelt viser det orange kort. Til gengæld svarer størstedelen også, at de ikke spiser bælgfrugter til daglig. De officielle kostråd anbefaler 100 gram tilberedte bælgfrugter om dagen – men det halter bagefter, også på et generelt plan, hvor danskerne i gennemsnit spiser 8 gram om dagen.

Så vi kender altså godt bælgfrugten – men hvordan finder de så vej fra jord til bord og ned i vores maver?

Salen snakker, summer og diskuterer netop dette; hvad er deres bud på bælgfrugt-barrieren? 

Jeg tror det vil hjælpe, hvis man får vist hvor let det kan være. Det ville kunne gøre en forskel. Det skal være en standard kolonialvare hos danskerne”

GÆST VED FÆLLESSPISNINGEN

Gæsterne har mange idéer og foreslår blandt andet, at vi får flere til at spise bælgfrugter ved at…

• Kende flere opskrifter
• Få mere kendskab til fordele ved at spise bælgfrugter
• Uddele smagsprøver
• Have mulighed for at se TV (som fx Go’Morgen Danmark) med bælgfrugter
• Kunne købe måltidskasser med bælgfrugten i fokus
• Kunne gå til undervisning i madlavning f.eks. via aftenskoler eller kurser

På samfundsniveau foreslår gæsterne, at vi får flere til at spise bælgfrugter ved at…

• Sætte prisen op på kød og ned på bælgfrugter
• Gøre dem mere tilgængelige f.eks. ved flere varianter på hylderne samt tilbyde convenience food 
• Strategisk overveje placering af produkterne i detailhandlen
• Inspirere landmænd og andre faggrupper ved at oplyse om dyrkning og tilberedelse
• Lære børn og unge omkring bælgfrugter og anvendelse gennem uddannelsessystemet
• Servere bælgfrugter i offentlige institutioner 
• Klimamærke fødevarer og nudge forbrugeren den vej igennem
• Lave CO2-afgift på fødevarer
• At gøre det kendt og cool! Branding og kulturændring

Idéerne udveksles over tallerkenen og snakken går derudad. Middagen inviterer til samtale, og sammen finder vi på forslag til at få flere bælgfrugter serveret i Danmark.

Det vigtigste jeg tager med mig fra fællesspisningen i dag er et input omkring at tilføje bælgfrugter lidt ad gangen, i de retter man laver i forvejen. Det vil jeg prøve”

GÆST VED FÆLLESSPISNINGEN

Tak for mad, tak for snak, tak for at møde op og tak for at vende bælgfrugter med os på en solrig aften i Silkeborg.

Vidste du, at…

• 83 % af gæsterne til denne fællesspisning spiser kød, fisk og mejeri til de fleste af deres måltider?
• Efter fællesspisningen svarer 85 % af gæsterne, at de føler sig mere motiveret til at spise plantebaseret?